Kategori (da-dk)

Historisk baggrund Formålet med historiegruppens arbejde var at give lauget en idé om bådens og fundets samtid. Det samme formål havde udstyrsgruppen og smedegruppen. Det ville for medlemmerne have været utilfredsstillende blot at bygge en båd uden et grundlæggende kendskab til baggrunden for båden. Vi forestillede os ligeledes, at en sådan viden ville kunne hjælpe konstruktions- og byggegruppen til at træffe rigtigere valg, når der opstod tvivl om udformningen. Endelig tilgodeså dannelsen af de nævnte grupper en øget interesser hos nogle af de tilmeldte medlemmer.Resultaterne fra de nævnte gruppers arbejde skulle bidrage til at udbrede kendskabet til fundet i offentligheden. Selv om de tre grupper arbejdede separat, blev resultaterne fra hver gruppe en integreret del af den historiske baggrund. Derfor beskrives arbejdet, dets resultater og dets konklusioner under ét.De omtalte grupper er vores opdeling af de forskellige arbejdsopgaver. De er nærmere beskrevet i: Afsnittet om Organisering Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.Beskrivelsen her af Hjortspringfundet er et koncentrat af vore studier af litteraturen om fundet.En oversigt over denne litteratur kan ses her.
Akæologiske beretninger for de dele af Hjortspringfundet vi beskæftiger os med.
I 1915 lå den daværende museumsinspektør for Sønderborg Slots museum Jens Raben på lazarettet i det dengang tyske Sønderborg. Det var under krigen 1914 - 1918. På samme stue lå en anden såret sønderjyde, Jørgen Petersen. Denne fortalte Raben, at han havde hørt, at der i firserne under tørvegravning var blevet fundet oldsager i Hjortspring Mose ved Guderup. Efter udskrivningen tog Raben og Petersen op til mosen, hvor ejeren Christen Nymand fortalte, at han som dreng havde været med til at grave tørv i mosen. Der havde man fundet en lang planke, der var blevet tørret og siden brændt. Ligeledes havde man under tørvegravningen været generet af talrige spydspidser, der var blevet smidt ind i et hegn. Der havde ikke været gravet i mosen siden 1889.I 1918 foretog Verein für Heimatkunde en kort udgravning uden at finde noget. Ejendommeligt!Efter genforeningen skrev Raben til Nationalmuseet i København og refererede Nymands fortælling. Museumsinspektør K. Friis Johansen, Nationalmuseet besøgte ejeren af mosen og traf aftale om en udgravning i 1921. I juli 1921 ankom Gustav Rosenberg, en konservator fra Nationalmuseet, for at indlede udgravningen.I 1921 gravedes 37 arbejdsdage, hvor der blev fremdraget store mængder af våben.I 1922 udgravede man over 52 arbejdsdage båden, skadet som den var af tørvegravningen og tiden.En mere detaljeret beskrivelse af selve udgravningen, transporten af det fundne og konserveringen kan findes i G. Rosenberg: ”Hjortspringfundet" og F. Kaul: “Da våbnene tav”.Se Kilder nederst på siden. I 1921/22 blev våben udstyr og båd udgravet, ledet af konservator G. Rosenberg. Historiegruppen interviewede datteren af Jens Raben, Fru Hertha Raben Petersen, i 1995, hvorfra citeres: Hjortspringbåden blev udgravet i 1921-22 af Nationalmuseet. Jeg var dengang en skolepige, og far tog mig med, når han deltog i udgravningen.Direktør for Nationalmuseets 1. Afdeling var dengang Sofus Müller, en rethaverisk herre, som alle i mosen frygtede, og ingen turde modsige.Udgravningens leder var G. Rosenberg, som jeg senere mødte ved udgravningen af Ladbyskibet. Hans stille, hensynsfulde færden har jeg i bedste erindring. Konservator Raklev var altid oplagt til spøg. Han elskede at drille store og små, og han kunne fortælle fantastiske historier. Senere kom arkæologer som Brøndsted, Broholm og Friis Johansen til. Min særlige opmærksomhed gjaldt en hollænder, hvis navn jeg erindrer som Stein van Callenfels. Hans udseende og væremåde husker jeg tydeligt. Callenfels havde tilbragt mange år på Java og der deltaget i udgravninger. Lille og rund som jeg husker ham, ser jeg ham sidde, næsten som var han klemt fast, i en søgegrøft. Han kunne dog bevæge sig så meget, at han kunne hive sine lange tynde cigarer, som han fik sendt fra Holland, ud af brystlommen. Engang kom cigarleveringen ikke rettidigt, og da var der ved at gå panik i ham.Når vejret var godt, måtte jeg ledsage min far til dette lille paradis. Vi kørte med “æ Kleinbahn” fra Sønderborg til Stevning og gik til fods til mosen. Far bar sin rygsæk, der indeholdt vores frokost, tegnesager og andre utensilier, nyttige sager.I mosen var der travlhed, når vi kom. Grøfter var stukket af, og hr. Rosenberg kom for at hilse på far og berette om tingene. Desværre var vejret ikke altid godt, og ved stærk regn fyldte grøfterne sig med vand, så der måtte pumpes.I 1990 så jeg den udstillede båd på Nationalmuseet, og minderne fra udgravningen for snart 70 år siden kom frem igen - minder fra barndommen, der har bidt sig enormt fast i mig. Kilder Hjortspringfundet.Da våbnene tav.Hvad Haanden former er Aandens Spor.Nyere erkendelser kan findes i disse:Danmarks Oldtid, Ældre Jernalder, Bind 3, Jørgen Jensen.Hjortspring, Ole Crumlin-Pedersen & Athena TrakadsSejrens triumf, Udstillings katalog, Nationalmuseet
I begyndelsen af juli, 2007, underskrev professor Dr. Egon Wamers og J.J. Kær Rasmussen kontrakt på leje af Tilia Alsie fra den 26. februar til den 30. juni 2007. I den periode er båden altså udstillet på Archäologisches Museum Frankfurt. Udstillingens titel er ”Hjortspring – das Kriegsschiff aus dem Opfermoor”.Adresse:Archäologisches Museum Frankfurt, Karmelitergasse 1,60311 Frankfurt am Main,www.archaeologishes-museum.frankfurt.de Archäologisches Museum Frankfurt. Tilia til Frankfurt Som optakt til Tilias lange rejse til Archäologisches Museum i Frankfurt havde vi besøg i Lindeværftet torsdag den 28. september af to ansatte på museet for at aftale de nærmere betingelser for transporten dertil, og om hvordan båden kunne komme ind i museets udstillingshal. De to mænd hed Thomas Flügen og Franz Martin og var flinke og rare at tale med.Vi, dvs. Jørgen, Jørgen Anders, Arne, Knud A og Knud SR, modtog dem i klublokalet, hvor vi fik forevist tegninger og fotos af faciliteterne. Museet er indrettet i et tidligere nonnekloster, og tilgangen kunne kun foregå gennem et indgangsparti, som var lidt smallere end Tilia og tilmed over et fortov og op ad en trappe med tre trin!! Og det kun, hvis flere meter af en hæk langs en park blev fjernet. Da ankomsten med vognmanden ville ske efter museets lukketid, skulle vogntoget parkeres for natten på et lille torv i nærheden. Og da udstillingen skal åbne den 2. marts, er det jo desuden muligt, at vintervejret kan drille, så alt i alt er der lagt op til svare vanskeligheder, men de er jo som bekendt kun til at blive overvundet, så ved stor imødekommenhed fra Franz og Thomas blev løsningerne, at man ville sætte vagt ved Tilia, at man ville opgrave hækken, lave en skråsliske til trappen, fjerne porten med karm og det hele, og til sidst lægge Tilia en smule om på siden for at mindske bredden. Og så det hele i omvendt rækkefølge, når Tilia atter skal ”sejle” hjem. Apropos sejle, så er det ikke sikkert, at der bliver sejlads på Main, selvom floden ligger tæt på, men det ses der på senere.Som sagt, åbningen sker den 2. marts og foreningen er bedt om at holde en tale om Tilia, og et frivilligt mandskab hjælper til med ”indkvarteringen”.Knud Skov Rasmussen Archäologisches Museum Frankfurt. Mandag den 26. februar i det herrens år 2007 stævnede “Tilia Alsie” ud fra Holm med kurs mod Frankfurt am Main med en 5-mands besætning bestående af formanden, Jørn Anders, Arne og undertegnede samt vores chauffør. Dog fulgte Tilia ikke floder og kanaler ned gennem Tyskland, men blev ved hjælp af læssekranen på et ca. 22 m langt sættevognstog anbragt solidt på sættevognens lad, og lod sig - solidt forankret her - transportere ad henholdsvis Autobahn 7 og 5 de ca. 700 km til Frankfurt, hvortil den ankom onsdag formiddag kl. 0930.Med på transporten var kun chaufføren, mens resten af besætningen lod sig transportere nok så behageligtog tørt i Arnes bil; i modsætning til Tilia, som i mangel på vand til at sejle i fik så rigeligt af slagsen ned fra oven, idet det regnede næsten uafbrudt under hele turen derned. Som beskrevet ovenfor lod vi altså Tilia sejle sin egen sø ombord på lastvognen, mens vi kørte derned ad i behageligt Autobahn-tempo – en stor del af tiden mere eller mindre i blinde, idet vi måtte passere gennem en sky af vand, hver gang vi overhalede en bus eller et lastvognstog, og dem var der rigtig mange af.Efter et par korte spise- og drikkepauser undervejs ankom vi til ”Archäologisches Museum” i Frankfurt am Main ved femtiden mandag eftermiddag og efter at have hilst på museumsdirektøren, Dr. Wamers, og museets øvrige medarbejdere, blev vi indkvarteret på hotel Maingau, et ganske acceptabelt hotel. Næste dag efter morgenmad på hotellet gik vi til museet og afventede Tilias ankomst. Lastvognen kom til museet ca. kl. 09.30, men vi måtte vente med at læsse af til kl. 10.00, som var det aftalte tidspunkt, hvor presse og TV dukkede op.Efter aflæsningen blev Tilia kørt i stilling på sin vogn - ved håndkraft - i en meget smal passage langs siden af museet, hvorefter vores chauffør bragte sin forvogn i stilling, så han kunne løfte Tilia med læssekranen, og efter nogle hektiske timer lykkedes det at få båden kantet ind gennem den lidt for smalle port, men vi måtte have den næsten helt om på siden for at få den ind.Nu står Tilia så trygt og godt i hovedskibet i en gammel klosterkirke, hvor den bliver stående, indtil vi henter den igen sidst i juni.Onsdag morgen efter at have sagt farvel til museumsfolkene kørte Jørn Anders, Arne og undertegnede hjem igen, mens formanden blev tilbage for at deltage i åbningen af udstillingen om fredagen.Tekst og fotos:Knud Andersen Tilia på vej ind i museet ad den lidt for smalle port. Åbning af udstillingen”Hjortspring. Das Kriegsschiff aus dem Moor” En beretning Onsdag morgen ca. klokken 8.45 stod jeg i Berlinerstrasse og kiggede efter en taxa. Forbi kørte en Saab, hvori Arne og Jørn Anders sad og vinkede. Knud kørte efter vejledning fra gps’en. Selv var jeg på vej til Danfoss Offenbach, hvor jeg blev vist rundt af chefen, Gerhard Bertelsen med hvem jeg fik en snak om den kommende udstilling og åbningsarrangementet fredag aften. Jeg fik også hilst på C. J. Ringgård. Begge med fruer var/blev inviterede til åbningen i Archäologisches Museum-Frankfurt. Tilia på plads i museet. Originale dele fra Hjortspringfundet: låg, ske og øse til båden. Senere på dagen var jeg på museet, hvor de to konservatorer fra Nationalmuseet, Gerd Elling og Anette Hjelm Petersen, var i gang med opsætningen af Nationalmuseets udstilling af originale funddele fra Hjortspring mose.Det blev en flot opstilling i den vitrine, som blev brugt ved udstillingen ”Sejrens triumf – Norden i skyggen af det romerske imperium” i 2003 i København. Vitrinen har form som en stiliseret stævn af en Hjortspringbåd. Ved den lejlighed og ved samtaler med Anette og Gerd i løbet af torsdag erfarede jeg, hvordan udlån af genstande fra Nationalmuseet foregår: Det er altid personer fra museet, der bringer eller følger udlånte ting ud til andre udstillingssteder i verden, kontrollerer udstillingsstedet (sikkerhed, fugtighed, temperatur) og opstiller det udlånte. De fortalte, at der udlånes meget, så det giver stor rejseaktivitet for en del medarbejdere.... Fredag kl. 11 var der pressemøde i anledning af udstillingen. Professor Egon Wamers, vicedirektør for Nationalmuseet Per Kristian Madsen og jeg var svarpanel. 12-15 journalister og fotografer var spørgerne. Jeg forstod ikke deres spørgsmål, så jeg var meget glad for panelkollegernes hjælp i den anledning (Egon Wamers kan norsk). Om aftenen strømmede folk til i stort tal. Åbningen foregik med taler af Egon Wamers, to kulturpolitikere fra landstyre og bystyre, undertegnede og Per Kristian Madsen. Derefter satte jeg mig op i båden for derfra at kunne forklare og demonstrere mine svar på alle de spørgsmål, der blev stillet den næste time til 1½.Jeg vidste ikke, at to vagter var sat til at overvåge båden og sikre, at folk ikke rørte ved den. Jeg fik straks en af vagterne på nakken. ”Det måtte jeg ikke!” Jeg blev meget overrasket og sagde ”Det er min båd!” Så var det vagtens tur til at se overrasket ud.Det gik og ved hjælp af Gerhard Bertelsen fra Danfoss Offenbach fik jeg formidlet en masse viden om vores projekt. Fok var vildt imponerede af vores projekt. For mig var det meget spændende.Næste dag kl. 8.54 steg jeg på toget til Flensborg.J.J. Kjær Rasmussen
Archäologisches Landesmuseum, Gottorf (Gottorp), ALG, har i den gamle rytterekseserhal, det nuværende Nydamhalle, normalt en udstilling, hvor Nydambåden er hovedartaktionen.Fra april 2003 til april 2004 var Nydambåden udlånt til Nationalmuseet i København.Nydambåden fylder meget i hallen, så der var ret tomt uden den. For at udfylde tomrummet havde ALG og Hjortspringbådens Laug aftalt at Tilia kunne lånes (mod betaling) i et år, fra den 15. april 2003 til 14. april 2004. I aftalen var også at Tilia skulle ud at sejle, både på Slotssøen, Slien og Kilerkanalen, disse sejladser er beskrevet her. Tilia er ankommet til Gottorp Slot på en stor lastbil. Officiel indvielse af udstillingen om Hjortspringbåden på Gottorp Slot Søndag den 13. april kl. 11.30 var der officiel indvielse af udstillingen ”Das Hjortspring-Boot – vom Nachbau zur Probefart” med Tilia som hovedattraktionen. Laugets medlemmer var inviteret til at deltage i åbningen og 16-17 medlemmer var mødt op. Ud over os var der vel mødt omkring 100 andre gæster, deriblandt museumsfolk fra andre tyske museer og Ole Crumlin-Pedersen fra Roskilde. Claus von Carnap-Bornheim byder velkommen. Lederen af Gottorp Slot, Claus von Carnap-Bornheim, bød velkommen og fortalte lidt om baggrunden for udstillingen og det specielle i at det ikke var et arkæologisk fund, der blev udstillet, men derimod et stykke eksperimentel arkæologi lavt af ikke-arkæologer i deres fritid.Det blev vi rost meget for.Herefter blev ordet overladt til Knud Valbjørn, der fortalte om vores arbejde med at bygge Tilia – lige fra vores første forsøg med prøvestykkerne tilbage i 1992, arbejdet med at skaffe træ i de nødvendige dimensioner, arbejdet med at skaffe penge til projektet, selve bygningen af Tilia og endelig afprøvningen i samarbejde med Nationalmuseet.Valbjørn sluttede af med at bede Claus von Carnap-Bornheim om at passe godt på Tilia.Herefter erklæredes udstillingen for åbnet. Tilia i centrum for udstillingen, Claus von Carnap-Bornheim med ryggen til Tilia. Selve udstillingen er selvfølgelig opbygget omkring Tilia, som er anbragt hvor Nydambåden normalt står. Derudover har de lavet et hjørne med en ”kopi” af vores værft med arbejdesborde, værktøj, tegninger på væggene og træ, der er ved at blive hugget til. Desuden er der en billed-collage og der kører en videofilm med optagelser fra prøvesejladserne. Efter indvielsen blev de tilstedeværende medlemmer af lauget inviteret på gullaschsuppe og et glas øl i museets restaurant inden turen gik tilbage til Danmark igen. Vi blev desuden fotograferet til en turistportal på Internettet for region SchleiOstsee.
  1. Film7-da
  2. Film6-da
  3. Film5-da
  4. Film4-da

Side 9 ud af 11

Indhold